tirsdag den 29. april 2008

Dialogmøderne er vigtige

Hovedbestyrelsen vil gerne møde klublederne og de mange der i det daglige tænker og handler bredt i vores forbund.

Første høringsrunden og første behandling i hovedbestyrelsen er nu afsluttet. Nu gælder det dialogen med klubbernes repræsentanter.

De tre dialogmøder holdes efter følgende plan.

Mandag den 5. maj 2008 – Syd – Fredericia, FROS klubhus, Hannerup Engvej 1C, 7000 Fredericia

Tirsdag den 6. maj 2008 – Nord – Støvring bibliotek, Lokale A. Hobrovej 90. 1.sal, 9530 Støvring

Onsdag den 7. maj 2008 – Øst – Roskilde, OK Roskildes Bjældevej 20, 4000 Roskilde

Alle dage kl. 19.00. Indbydelsen er rettet til klublederne og de personer i klubben der står med opgaverne på breddeområdet i det daglige. Vi håber på et fremmøde med 3-4 fra hver klub.

Fra hovedbestyrelsen deltager –

Helge Søgaard, Formand
Jette Kreiberg, Formand, Børne- og ungdomsudvalget
Lisa Tantholdt, Formand, Breddeudvalget
Preben Schmidt, Generalsekretær

Indbydelsen ligger i O-service. Tilmelding samme sted.

Se seneste oplæg lige herunder -

Breddepolitik 2008-2013, v 3,4

Efter hovedbestyrelsesmødet den 24. april 2008 ser oplægget sådan ud. Det lægges herefter ud i klubhøring...

Afgrænsning
På det organisatoriske plan dækker denne breddepolitik klubbernes og forbundets fælles arbejde med aktiviteter for børn, unge og voksne, der dyrker orientering uden at satse som eliteløbere.


Visionen
Det er denne breddepolitiks vision, at idrætsgrenen: Orientering bliver en anerkendt, synlig og tilgængelig idræt, som det er sejt, sjovt og sundt at være en del af.

På det personlige plan er det vores fælles vision på breddeområdet, at det enkelte medlem via sin klub og forbundet bliver mødet med tilbudet om:

- At lære orienteringsteknisk og udvikle sig fysisk.
- At få adgang til en struktureret træning med en træner og god motion.
- At deltage i fair konkurrencer på det rigtige niveau.
- At blive en naturlig del af et fællesskab baseret på principper om anerkendelse.
- At få mulighed for medindflydelse og medansvar
- At få tilbud om en kvalificerede uddannelse til idrætsleder og træner, samt tekniske funktioner som stævneleder, banelægger, korttegner, dommer og kontrollant


Mål
På breddeområdet er det et overordnet mål for perioden 2008-2013 at øge det samlede aktivitetsniveau, så antallet af starter i stævner på stævnekalenderen øges med 2.500 hvert år over de næste 5 år.

Delmål og handleplaner
Mere konkret er det for perioden 2008-2010 målet

- at øge udbudet af hverdagsstævner tæt på det sted, hvor deltagerne bor samt at tilpasse tidspunkt og startmetoden så tilgængeligheden øges.

- at sikre at disciplinerne, MTB-O, Mellem og Sprint bliver en integreret del af forbundets og klubbers kerneaktiviteter.

- at udbygge antallet af skove med ”Poster i Skoven”.

Breddeudvalget opstiller handlingsplaner med konkrete målsætninger herfor.

- at fastholde flere børn og unge i orientering.

- at styrke rekrutteringsarbejdet via skolerne.

- at øge antallet af uddannede ungdomstrænere i klubber og på forbundets ungdomskurser.

Børne- og ungdomsudvalget opstiller handlingsplaner med konkrete målsætninger herfor.


Midler
Målene ønskes realiseret gennem en organisk vækst, der lægger nye lag på den enkelte klubs egne kerneaktiviteter. Forbundets frivillige og ansatte skal i så høj grad, som det er muligt aflaste klubberne og yde støtte til klubbernes ildsjæle i denne proces.

Hjælp og rådgivning
Praktisk hjælp ydes via tilbud om aktiviteter på tværs af klubberne for børn, unge og voksne. Det gælder samlinger, matcher, træf, kurser og lejre. Klubber der selv ønsker med- og modspil i en udviklingsproces tilbydes klubbesøg med analyse og rådgivning.

Synlighed
Breddearbejdet skal gøres mere synligt via en større mediedækning. De gode ideer og historier skal beskrives og formidles på tværs af klubberne. Forbundet skal tilbyde opdaterede materialer og skabeloner til markedsføring og mediearbejde. Materialer der lokalt kan tilpasses.

Regler og statistikker
Regler og vejledninger skal ses i lyset af denne breddepolitik og skal tilpasses så de fremmer tilgængeligheden. Landsdækkende statistik med få relevante nøgletal skal udvikles og holdes opdateret.

Uddannelse
Endelig skal der i regi af forbundets fag- og kredsudvalg hvert år udbydes leder- og træneruddannelser, så tæt på klubberne og deres situation som muligt.

Økonomi
Hovedbestyrelsen xxxx Breddekonsulent og xxxx Børne- og ungdomsudvalget xxxx Breddeudvalget xxxx


Vedtaget af hovedbestyrelsen den …

fredag den 18. april 2008

Breddepolitik ver. 3.3

Her har du seneste udgave - Den behandles først af hovedbestyrelsen på mødet den 24. april 2008 og derefter på dialogmøderne i kredsene den 5.-6. og 7. maj 2008:

Breddepolitik 2008-2013


Afgrænsning
På det organisatoriske plan dækker denne breddepolitik klubbernes og forbundets fælles arbejde med aktiviteter for børn, unge og voksne, der dyrker orientering uden at satse som eliteløbere.

Visionen
Det er denne breddepolitiks vision, at idrætsgrenen: Orientering bliver en anerkendt, synlig og tilgængelig idræt, som det er sejt, sjovt og sundt at være en del af.

På det personlige plan er det vores fælles vision på breddeområdet, at det enkelte medlem via sin klub og forbundet bliver mødet med tilbudet om:

- At lære orienteringsteknisk og udvikle sig fysisk.
- At få adgang til en struktureret træning med en træner og god motion.
- At deltage i fair konkurrencer på det rigtige niveau.
- At blive en naturlig del af et fællesskab baseret på principper om anerkendelse.
- At få mulighed for medindflydelse og medansvar
- At få tilbud om en kvalificerede uddannelse til idrætsleder og træner, samt tekniske funktioner som stævneleder, banelægger, korttegner, dommer og kontrollant

Udgangspunktet
Breddearbejdet i Dansk Orienterings-Forbund skal i perioden 2008-2013 tage sit udgangspunkt i en målrettet støtte til og en styrkelse af klubbernes kerneaktiviteter.

Vi definerer i perioden, at det er klubbernes succes, der afgør breddearbejdets succes og erklærer det som vores politik, at den ønskede væksten skal ske organisk, ved at lægge lag på lag i klubbernes kerneaktiviteter.

Mål
På breddeområdet er det et overordnet mål for perioden 2008-2013 at øge aktivitetsniveauet, som det kommer til udtryk i antallet af startende ved registrerede stævner på forbundets stævnekalender.

Dette overordnede mål skal næres fra tre kilder: Flere medlemmer, mere aktive medlemmer og flere stævner.

Målet er en forøgelse af antal starter med 2.500 hvert år over de næste 5 år.

Delmål og handleplaner
Mere konkret er det for perioden 2008-2010 målet

at øge udbudet af hverdagsstævner tæt på stedet, hvor medlemmerne bor samt at tilpasse tidspunkt og startmetoden. Målet er 20 nye hverdagsstævner registeret på forbundets stævnekalender ved udgange af 2010.

- at sikre at disciplinerne, MTB-O, Mellem og Sprint bliver en integreret del af forbundets og klubbers kerneaktiviteter. Målet er xxx

- at udbygge antallet af skove med ”Poster i Skoven”. Målet er yderligere 20 projekter, hvert år.
Breddeudvalget opstiller handlingsplaner herfor.

- at fastholde flere børn og unge i orientering. Målet er xxx flere børn og unge i under 21 år den 1. april 2011.

- at styrke rekrutteringsarbejdet ved at øge antallet af klubber med et organiseret børne- og ungdomsarbejde med tilknyttet træner. Målet er yderligere xx klubber ved udgangen af 2010.

- at øge antallet af uddannede ungdomstrænere i klubber og på forbundets ungdomskurser. Målet er uddannelse af xx nye træner I og xx træner II inden udgangen af 2010.

Børne- og ungdomsudvalget opstiller handlingsplaner herfor.


Midler & Værktøj
Målene ønskes realiseret gennem en organisk vækst i klubbernes kerneaktiviteter, med støtte fra forbundet frivillige og ansatte, samt følgende værktøjer:

Analyse
Der sættes via et analyseværktøj fokus på det, der i den enkelte klub giver overskud af energi.

En kerneaktivitet i klubben skal have mindst et af følgende perspektiver for at kunne genkendes som en succes

Nye medlemmer og/eller mere aktive medlemmer
Større prestige, sammenhold og samvær
Penge i klubkassen og/eller til dens medlemmer

Tal
Et vigtigt værktøj i processen er målinger på egne nøgletal og relevant statistik. Den subjektive oplevelse af succes skal have næring fra tørre tal.


Projektformen
Trods fokus på organisk vækst og dermed også på den ordinære drift i klubberne, vil et ”projektet”, som organisatorisk ramme stadig være et godt værktøj. Det gælder især, når opgaver skal uddelegeres. En opgave, der er klart defineret i indhold og afgrænset i tid, er alt andet lige lettere at få afsat.

Hjælp og rådgivning
Breddepolitikkens værktøjskasse indeholder også konkrete udspil til klubberne fra forbundets børne- og ungdomsudvalg, breddeudvalg og breddekonsulenter. Tilbud der er helt åbne og bygger på friheden til også at sige nej tak.


Synlighed
Fokus og prestige til breddearbejdet skal skabes via en tæt nyhedsdækning, der bygger på de gode historier. Forbundet tilbyder fortsat ide materiale og skabeloner til markedsføring som lokalt kan tilpasses.

Klubsamarbejder og aktiviteter på tværs
Større samarbejde og etablering af netværker på tværs af klubber er også et værktøj i processen. Det samme er udvalgenes udvikling af gamle og nye tilbud om fælles samlinger, kurser og lejre for børn og unge samt træf for voksne.

Regler og statistikker
Regler og tekniske vejledninger skal ses i lyset af breddepolitikken og tilpasses denne politik. Landsdækkende statistik med nøgletal skal udvikles og holdes opdateret.

Uddannelse
Endelig skal der hvert år udbydes leder- og træneruddannelser samt udannelser, der omfatter de tekniske funktioner, så tæt på klubberne og deres situation som muligt.

Økonomi
Hovedbestyrelsen xxxx Breddekonsulent og xxxx Børne- og ungdomsudvalget xxxx Breddeudvalget xxxx


Vedtaget af hovedbestyrelsen den …

onsdag den 5. marts 2008


Ny breddepolitik

På repræsentantskabsmødet tog vi det første skridt i retning af at vedtage en ny breddepolitik.

Den 1. april 2008 slutter vores breddesatsning. Den blev vedtaget på repræsentantskabsmødet i 2005 under overskriften – Flere medlemmer. Målet på de 1.500 nye bliver ikke indfriet, men vi er blevet flere.

Helge Søgaard og Jette Kreiberg fra hovedbestyrelse fortalte og viste med tal og grafer, hvad der faktisk er lykkedes. Det er gået fremad, og vi har faktisk været gode til at tiltrække nye. Men det er lidt sørgeligeligt, at vi ikke magter at holde ordentligt på dem.

Herefter tog Lisa Tantholdt over for at se fremad. Det er nu vigtigt at det bliver hverdag igen. Vi kan ikke drive kampagner hele tiden. Derfor er der lagt op til, at vi skal se indad. Vi skal kikke grundigt på vores egen klubs kerneaktiviteter og drift. Der er utvivlsomt noget skal være villige til at skrælle noget væk. Fjerne fra en bid eller et lag i lagkagen så vi derefter kan bygger op indefra. Ideen er at vi derefter skal lægge lag på lag.

Det gør vi ved at sætte fokus på det vi ved der virker for os. Der skal nemlig være balance i tingen. Hvis ikke en aktivitet har et sundt perspektiv, skal den opgives. Der skal kort sagt være penge, prestige eller nye medlemmer i alt det vi gør udadtil. Internt er det vigtigste at en aktivitet er med til at gøre os mere aktive. At den styrker sammenhold og samvær.

Er der ikke et fornuftigt forhold imellem det vi investere af kræfter og tid og den glæde det giver for andre kører vi fast og går i stå. Derfor skal vi i gang med en proces hvor der er fokus på de ting, der i vores klub opsamler og frigør energi. Det skal være sjov og enkelt - det vi gør - men også have substans og kvalitet.

Hvis det lykkes bliver det slet ikke svært at tiltrække nye og ej heller at fastholde dem. Vi skal bare gå efter en organisk vækst og finde den opadgående spiral, hvor mere og mere kan lykkes og lade sig gøre.

Mere specifikt kunne Jette Kreiberg fortælle at Børne- og Ungdomsudvalget i øjeblikket er ved at udarbejde nye handleplaner på tre områder.

Det gælder for det første et fornyet fokus på fastholdelse af de unge i orienteringsidrætten. Ser vi på antallet af børn, er udviklingen stabil og fordelingen på piger og drenge fornuftig, men når vi kommer op i ungdomsårene sker noget dramatisk, med især frafald af de unge piger.


For det andet er det ønsket at sætte fokus på rekruttering på skolerne. Der skal mere kvalitet i det arbejde, hvis det skal kunne lykkes. Og endelig for det tredje er der behov for at sætte kræfter ind på træneruddannelse og trænerkulturen blandt de unge.

Ideerne er der nok af på breddeområdet. Den begrænsende faktor ligger ikke her, ligesom det ej heller mangel på økonomi der stopper os. De tidligere oprettede puljer gav ikke flere hænder. Penge flytter ikke ret meget på breddeområdet. Breddearbejdet er så stort at vi ofte slet ikke kan overskue det, og derfor opgiver på forhånd.

Kunsten er derfor at finde frem til en fornuftig afgrænset fokusering og gøre det helhjertet og med kvalitet over en længere periode. Den nye breddepolitik skal give os nogle vigtige pejlemærker og kompaskurser. Derfor er det vigtig at så mange som muligt er med til at tage ejerskab og ansvar.

Første høringsfrist udløber den 1. april 2008

Køreplan for ny breddepolitik


Hovedbestyrelsen har på sit møde 2/2008 vedtaget denne køreplan for udarbejdelse af en ny breddepolitik.
Det er Breddeudvalget i samarbejde med Børne- og Ungdomsudvalget, der skal drive processen.
Her på bloggen vil der være plads til ideer, synspunkter og holdninger.
Følg med og vær selv aktiv.